Familiebehandling

Når hverdagen kalder på støtte

Familielivet er sjældent lige til. Nogle gange er der brug for en ekstra hånd til at finde balancen, skabe ro og få øje på det, der faktisk virker midt i alt det svære.

Jeg tilbyder familiebehandling med udgangspunkt i en systemisk og narrativ tilgang, hvor vi sammen undersøger familiens dynamikker, relationer og handlemønstre. Vi tager afsæt i det liv, I lever – og arbejder derfra med at skabe mere kontakt, forståelse og samarbejde

Hjælp i det, der er virkeligt

For mig handler familiebehandling ikke kun om samtaler – det handler om at møde jer dér, hvor I er. Derfor foregår behandlingen ofte i hjemmet eller i andre kendte omgivelser, hvor børn og voksne føler sig trygge.

Det kan handle om alt fra praktisk støtte og struktur i hverdagen til konflikthåndtering, følelsesregulering eller arbejdet med søskenderelationer. Vi kan også inddrage aktiviteter, små konkrete redskaber eller samtaler med hvert enkelt familiemedlem.

Vi bygger på det, der allerede er

Jeg tror på, at der altid er noget i familien, der giver mening og fungerer – også selvom det kan være svært at få øje på. Familiebehandlingen handler ikke om at rette jer til, men om at styrke det, I allerede gør godt, og finde nye veje sammen.

Vi arbejder med det, der fylder – men vi gør det i et tempo, hvor alle kan være med.