
§75 Støtteperson
En hånd at holde i – når anbringelse bliver en realitet
Når et barn eller en ung bliver anbragt uden for hjemmet, har forældrene ret til en støtteperson – det er fastlagt i §75 i Serviceloven (tidligere kendt som §54-støtteperson).
Jeg tilbyder støttepersonopgaver til forældre i netop disse situationer. Det er ofte komplekse forløb, hvor der både er stærke følelser og mange aktører involveret. Her kan det være en stor fordel, at støttepersonen har terapeutisk baggrund.
Som støtteperson er min rolle:
- At støtte dig følelsesmæssigt gennem sorg, krise og afmagt
- At hjælpe dig med at forstå, hvad der sker i sagen
- At gennemgå dokumenter og forberede møder
- At deltage i møder og være din fortrolige sparringspartner
- At arbejde for et respektfuldt og udviklende samarbejde med kommunen
Jeg tror på, at også reaktionerne i en anbringelsessituation giver mening. Når en forælder bliver vred, ked af det eller opgivende, er det ofte udtryk for en dyb smerte, magtesløshed og kærlighed. Min opgave er at stå ved siden af dig i det – og hjælpe med at finde retning og mening midt i det svære.
Jeg er uvildig og arbejder uafhængigt af kommunen. Jeg har tavshedspligt og skriver hverken rapporter eller journal.
Støttepersonen er gratis for dig og bevilges af din bopælskommune. Du har selv ret til at vælge, hvem du ønsker som støtteperson – og du er velkommen til at vælge mig.