Terapi

Samtaler med plads til hele dig.

Hos FamilieFokus tilbyder jeg samtaleterapi med hjerterum, faglighed og respekt for det menneske, du er.

Jeg arbejder ud fra en systemisk-narrativ tilgang, som betyder, at vi sammen er nysgerrige på dine oplevelser, værdier og fortællinger – og på hvordan du kan leve dit liv mere i tråd med dét, der virkelig betyder noget for dig.

Et trygt rum, hvor du kan være dig selv.

Terapien er et sted, hvor du ikke skal forklare dig, forsvare dig eller være på en bestemt måde. Du må komme præcis som du er – med alt det, der fylder.

Min tilgang er rolig, åben og ikke-dømmende. Jeg tror på, at forandring skabes i tryghed, og at det er relationen mellem terapeut og menneske, der bærer det meningsfulde arbejde.

Vi arbejder med det, der fylder

Terapi kan være hjælpsomt, hvis du:

-  Føler dig fastlåst i gamle mønstre

- Har lavt selvværd eller svære tanker om dig selv

- Oplever angst, stress eller depression

- Er ramt af sorg, traumer eller livskriser

- Står i en svær overgang, fx skilsmisse eller tab

Vi starter med at skabe overblik og forståelse – og derfra arbejder vi med dine ressourcer, håb og handlemuligheder. Jeg tror på, at al adfærd giver mening. Den viser noget vigtigt, vi skal lytte til. Bag uro, stilhed, vrede eller tilbagetrækning gemmer sig følelser og længsler, som fortjener plads og forståelse. Når vi sammen bliver nysgerrige på det, der ligger bag adfærden, kan vi skabe en ny fortælling – en, hvor du bliver set, hørt og rummet som den, du er.

Dine historier er vigtige

I den narrative terapi ser vi på de historier, du bærer med dig: Fortællinger om, hvem du er, hvad du har været igennem, og hvad der måske begrænser dig i dag. Sammen går vi på opdagelse i dine alternative fortællinger – dem hvor du har stået stærkt, holdt fast i dine værdier og fundet vej. Når vi ser dig i det lys, bliver nye veje mulige.